Silkedyner

Den konventionelle silkeindustri:

Desværre er den konventionelle produktion af silke forbundet med en sørgelig sandhed. Mange af os er enten uvidende eller ligeglade med, hvordan traditionel silke produceres. Som et resultat heraf dræbes hundredvis af millioner, måske endda milliarder, af silkelarver hvert år, inden de kan udvikle sig til silkesommerfugle. Dette sker, fordi vi som forbrugere efterspørger silkeprodukter uden at tænke på konsekvenserne.

En silkelarve tager omkring ti dage at udklække fra ægget. Derefter spiser larven uafbrudt i omkring en måned, indtil den når optimal vægt, som er cirka 10.000 gange dens udklækningsvægt. Silkelarver af arten Bombyx Mori, der bruges til produktion af Mulberry silke, spiser morbærblade. Når larven er fuldvoksen, begynder den at spinde en silkekokon i løbet af tre til otte dage.

For at øge udbyttet får silkelarverne i konventionel produktion undertiden et væksthormon kaldet Methoprene, hvilket forlænger spindetiden. En enkelt kokon producerer omkring 500 meter silke. Derfor kan en forlænget spindetid potentielt øge udbyttet betydeligt. Inde i den beskyttende silkekokon går larven derefter ind i puppestadiet og danner en hård skal omkring sig.

Normalt ville en silkelarve være forpuppet i cirka to uger, inden den ville bryde kokonen og udklække som en silkesommerfugl. Efterfølgende ville sommerfuglen finde en partner og reproducere sig, da dens levetid kun er cirka en uge efter udklækning. Desværre når silkelarverne aldrig dette stadium i den konventionelle silkeproduktion. Kokonerne koges nemlig med de forpuppede larver indeni, så snart larverne er forpuppet.

Dette gøres for at bevare kokonerne intakte, da silkesommerfuglens udgravning ville forkorte silkefibren og komplicere den videre proces. Det skyldes, at længere silkefibre resulterer i pænere metervarer. Værdien af lange silkefibre er derfor højere end hvis fibrene bliver beskadiget, når silkesommerfuglen bryder ud af kokonen. Som en konsekvens heraf dræbes omkring 6.500 forpuppede silkelarver for hver kilo silke, der udvindes.

Den humane silke:

Som en reaktion på den konventionelle silkeproduktion begyndte man at udvikle en mere human metode til silkeudvinding med fokus på dyrevelfærd. Denne metode blev kaldt Ahimsa, der kommer fra det klassiske sprog Sanskrit og kan oversættes til "mangel på lyst til at dræbe".

Ahimsa er et etisk princip, der stammer fra jainisme, hinduisme og buddhisme og indebærer beskyttelse af alt levende på jorden. Ahimsa omfatter også bevarelse af miljøet og de naturlige habitater. Ahimsa-metoden lægger stor vægt på dyrevelfærd, økologi og kemikaliefri produktion. I takt med udbredelsen af Ahimsa-silke blev den også kendt som Peace Silk i internationale kredse.

Forskellen mellem konventionel silkeproduktion og Peace Silk kan allerede ses ved udklækningen af silkelarveæggene. I modsætning til den konventionelle metode bliver Peace Silk-larver kun fodret med økologiske morbærblade. Larverne modtager ikke væksthormoner og bliver ikke så store som larverne i konventionel produktion. Peace Silk-larver spinner derfor ikke i lige så lang tid som konventionelle larver, hvilket resulterer i et mindre udbytte.

Efter at Peace Silk-larverne er forpuppet, skæres hver enkelt silkekokon forsigtigt op, og silkepupperne placeres mellem morbærblade, hvor silkesommerfuglene kan udklække. Det tager omkring ti dage fra forpupning til udklækning som en silkesommerfugl. Derefter fokuserer silkesommerfuglene på at finde en partner og reproducere sig, før de slippes fri i naturen.